Nykøbing Sj. - Asnæs (23 km)
På strækningen kører også de ordinære tog
fra Vestsjællands Lokalbaner.
1. På Nykøbing Sj. station fortsætter spor 1 i nordøstlig retning (modsat retningen mod Asnæs). Det er starten på en bane videre til Rørvig som dog aldrig er blevet til noget. Sporet kaldes alligevel Rørvig-sporet af personalet og bruges ved rangering på stationen. Fra Nykøbing stiger banen op mod Højby og lokomotivet må arbejde hårdt.

2. Ca. 3 km fra Nykøbing Sj. ligger på togets højre side voldstedet Næsholm. Det er ruinerne efter et slut fra Valdemar tiden i lighed med Gurre slot i Nordsjælland og Vordingborg slot.

Voldstedet Næsholm

Kort efter, på samme side, ligger Højby sø som blev udtørret i 1870. Søen blev etableret igen i 1980'erne.
3. Mellem Højby og Nr. Asmindrup stationer ligger Sommerland Sjælland, som har sit eget trinbræt. Sommerland Sjælland er en af de store turistmagneter i Odsherred.

Sommerland Sjælland

Mellem Sommerlandet og Nr. Asmindrup station går banen forbi Trundholm mose, hvor Solvognen blev fundet i 1902. Fundstedet er ca. 2 km fra banen i vestlig retning.

4. Nr. Asmindrup station ligger egentligt i landsbyen Svinninge. Stationen fik dog navn efter en anden landsby lidt længere væk, da der også er station i den større by Svinninge længere syd på. Som de fleste andre stationer langs banen, er bygningen på Nr. Asmindrup station solgt til privat beboelse.

Asmindrup station

5. Fra Nr. Asmindrup stiger banen igen stejlt de første kilometer mod Vig til toppen ved Kollekolle.

Toppen af bakken mellem
Nr Asmindrup og Vig
6. Vig kirke ligger tæt på stationen. Inden Lammefjorden blev udtørret, gik sidegrenen Sidinge fjord, næsten helt op til kirken.

7. Lidt uden for Vig, lige efter det nye villakvarter, kan man i østlig retning skimte Isefjorden.

Udsigt mod Isefjorden

8. Landsbyen Kelstrup ligger midt mellem Vig og Grevinge. Her starter opstigningen mod banens højeste punkt kort før Grevinge.

Kelstrup

9. Kelstrup station blev nedrykket til trinbræt i 1949 og togene holdt op med at standse her i 1980. I forbindelse stationen var et vandtårn til forsyning af damplokomotiverne. Både stationen og vandtårnet kan ses på togets venstre side kort efter landsbyen.

Kelstrup vandtaarn
10. Kort før Grevinge, nærmest på banens højeste punkt 49,9 m over havet, ligger banens tidligere grusgrav på togets venstre side. Her hentede Odsherredsbanen i mange år ballastgrus til sporet. Der gik spor ud til grusgraven fra Grevinge station

11. Fra Grevinge til Asnæs falder banen stejlt ned af Tolsager bakken. I modsat køreretning skal lokomotivet arbejde hårdt hele vejen. Når toget kommer fri af træerne efter Grevinge station, er der udsigt over en stor del af den indtørrede Lammefjord. I klart vejr kan man se DLG`s silo mellem Gislinge og Ny Hagested ca. 8 km i sydlig retning.

Siloen ved Gislinge

12. Lige før Asnæs ligger NKT Cables store fabriksanlæg på togets venstre side.

Toget har endestation i Asnæs. Fra Asnæs går banen videre mod Fårevejle over den indtørrede Lammefjord. I Asnæs skal lokomotivet rangeres til den anden ende af toget og på visse afgange skal fyldes friske forsyninger af vand og kul på. Under opholdet har man mulighed for at se nærmere på lokomotivet og vognene inden turen går tilbage til Nykøbing igen.



Se også strækningerne:
Slagelse - Gørlev
Høng - Stenlille
Kalundborg - Jyderup

Kort over Vestsjælland
Køreplaner
Lej et tog
Billedgalleri



© Vestsjællands Veterantog