Motorvogn LNJ M 4
LNJ M4 er bygget hos De Forenede Automobilfabriker (Triangel) i 1927 med bygge nr. 1109.
M4 er bygget til DSB, den hed oprindeligt DSB Me33, men i 1937 blev den solgt til Lyngby-Nærum-Jernbane (LNJ).
DSB ønskede ikke at man skulle koble for store tog på de små vogne, så derfor fik de centralkobling, men i 1932 fik den puffer, hvilket er derfor den er så lang i fronten.
M4 er bygget med en 100hk Continental benzinmotor. Den blev først udskiftet i 1990`erne med en 120 hk motor, da den gamle var slidt op.
M4 er sammen med VNJ M2 de mest originale vogne der er bevaret, da de aldrig er bygget om på nogen måde.

Efter at M4 blev solgt til LNJ, fjernede de toilettet i vognen da banen kun er 7 km lang.
Den blev fra 1958 kun anvendt til godstransport. Den blev i 1960 hensat bag remisen i Jægersborg, men i 1975 blev den solgt for 1000kr, til Nordsjællands Veterantog (NSJK) der istandsatte den. LNJ havde fjernet alt inventaret i vognen da de brugte den til mandskabs rum for banepersonalet.
Ved hjælp af nogle inventar fra et S-tog, blev M4 køreklar i 1975 til LNJ`s 75 års jubelæum.
Den har frem til år 2000 været holdt kørende, men efter at NSJK mistede deres makkervogn til M4, blev den efter LNJ`s 100 års jubilæum hensat bag remisen igen.
I 2012 blev der indgået en lejeaftale mellem Vestsjællands Veterantog og NSJK ,hvilket betød at M4 nu skulle køre tog igen.
Vestsjællands Veterantog lavede M4 køreklar på kun 3 måneder.
M4 er p.t. køreklar.
 
LNJ M 4 i Slagelse 2013 - Foto Andreas Jørgensen


© Vestsjællands Veterantog